Min svære tid...

For omkring 2-3 måneder siden start det hele med at jeg blev nedtrykt jeg har haft svært ved nogen ting og haft svært ved at snakke om tingene med folk men prøver nu så godt jeg kan at skrive tingene ned her så du kan følge med i hvordan jeg har haft det m.m.

Jeg har grædt meget og været ude af mig selv omkring mange ting min fødselsdag i november prøvede jeg at virke glad selv om det nok ikke passer for glad ja det har jeg så just ikke været for meget af på det sidste jeg har ikke kunne smile eller noget som helst jeg har bare haft lyst til at se surt på det hele selv om det ikke har vært det bedste at få ud af dagen. Når jeg står op om morgen går jeg bare ud og sætter mig ved computeren skriver med folk spiller og tænder for tv'et også ellers sker der ikke meget for mig i løbet af dagen jeg glemmer at tage mig sammen til at gøre de forskellige ting jeg skal nå glemmer at Brøste tænder gå i bad glem helt at spise nogen gange og har tabt mig en del i den sidste 1 månedens tid jeg glemmer virkelig ufattelig mange ting i min hverdag selv om jeg ikke så gerne ville glemme dem.

Mine følser er forvirret forvirret over hvordan jeg har det jeg kan ikke en gang finde ud af om jeg skal være mig selv eller om jeg skal være en anden person jeg prøver heltiden at sige nej til tingene men vender det altid om så det bliver et ja for ikke at såre nogen jeg ved ikke hvorfor jeg siger ja når jeg mest af alt ikke har lyst til at gøre det så sker det bare alligevel og fatter ikke jeg bare kunne sige ja til en person jeg ikke har lyst til at gøre noget med jeg er så bange for at blive ned gjort fordi jeg siger nej bange for at personen ikke skulle kunne lide mig hvis jeg siger nej til ham jeg er så bange for at gøre noget er rigtig bange for at være mig selv nogen gange fordi jeg er bange for at folk ikke kan lide mig som jeg er går jeg tit i baglås og glemmer at det er mig selv jeg skal tænke på mig der er forkus og ikke den anden jeg er så bange bange rigtig bange for at blive såret og ikke kunne se om personen kunne lide mig jeg prøver heltiden at være mig selv men ender med jeg bare er en anden person i en lukket verden der går og tror at hvis jeg spiller en anden så er den bedre end bare at være mig selv jeg kan ikke finde en vej ud igen jeg prøver og prøver men gøre det samme heltiden og kan ikke holde til det græder og græder fordi jeg ikke kan finde mig selv mere.

Jeg kan heller ikke klar at gå ude for min dør jeg har det meste med at side inden for og ikke gå ud af den jeg er så bange for at være sammen med for mange af gangen for mange mennesker forvirre mig og når jeg så er sammen med så mange så går jeg min vej og begynder at græde uden at have en grund til det jeg er så bange for at være sammen med folk jeg kan bedst være sammen med dem jeg kender rigtig godt min familie og de rigtig nærmeste venner jeg kan ikke finde rundt i noget lige nu.

Jeg græder meget om aften og har svært ved at tage mig sammen til at gå tilligt i seng jeg kan blive oppe til klokken lort om natten før jeg hopper ind under dynen i sengen jeg kan endda midt i noget bare begynde at græde uden at have en grund til det jeg følger mig også mega ensom mange gange og har haft svært ved at gøre ting og sagde for mit egne vedkommen.

Min læge har anbefaldet jeg får en psykolog som skulle hjælpe mig med at komme vider og er også på piller for at komme mig over den sygdom.