Jeg har sådan en underlig fornemmelse i maven der gøre jeg ikke rigtig kan tage mig sammen jeg følger mig svigt af båede venner og familie ikke fordi jeg tør sige det til dem nej jeg er bange for at sige det for at de skal blive sur over jeg har det som jeg har det kan ikke klar at gå frem og tilbage i min lejlighed kan ikke tage mig sammen til at lave noget lige for tiden fordi jeg følger mig svigte til at komme frem frem og få hjælp min læge hjælper mig men synes og følger ikke det er nok snøft hader at jeg går og spekuler på tingene heltiden har det så dårligt at jeg tit glemmer at spise glemmer at gøre de ting jeg endlig gerne ville gøre jeg kan ikke tage mig sammen...
Jeg har så mange følser i kroppen og hver gang jeg mødes med nogen får jeg det bare dårligt mere end jeg før har haft jeg fatter ikke hvordan jeg kan leve i denne verden jeg kan bare ikke mere kan ikke en skid lige for tiden har bare sådan set meste lyst til at gemme mig langt væk fra omverden så folk ikke kan se mig mere så jeg ikke er i vejen for nogen som helst...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar